Arbejde med tekster

Indsætning og redigering af tekster i sidelayoutet

I de fleste sidelayout, bortset fra indbindinger til fotobøger, findes der ingen faste tekstfelter.
Det kan man indsætte efterfølgende for at kommentere billeder eller lave en overskrift på en side i fotobogen.

Indsætte et nyt tekstfelt

Du opretter et nyt tekstfelt ved at klikke på ikonet "Ny tekst" i værktøjskassen "Tekst" i værktøjslinjen eller via kontekstmenuen (højre museknap i arbejdsområdet).

Det nye tekstfelt kan du trække til den ønskede placering på siden ved hjælp af musen.
Du kan justere placeringen eller ændre størrelsen senere.
Til at begynde står der "- Din tekst -" i tekstfeltet som standardtekst.
Så længe du ikke har indsat din egen tekst, eller tekstfeltet er tomt, kan det ikke ses i det færdige fotoprodukt.

Værd at vide ved markering af tekster

Tekstfeltet og selve teksten er to fuldstændig separate elementer, nøjagtig som billede og billedpladsholder.
Mens tekstfeltet også er en pladsholder og har en redigeringsramme, så markeres og redigeres teksten, der er indhold i tekstfeltet, fuldstændig anderledes.

Når du vil redigere, f.eks. flytte selve tekstfeltet, klikker du en gang på tekstfeltets redigeringsramme.
Derefter blinker en tekstmarkør i tekstfeltet!

Når du vil redigere teksten i tekstfeltet, skal du klikke i tekstfeltet.
Tekstmarkøren (vises som en lodret streg) blinker i tekstfeltet.

Hvis tekstmarkøren blinker i det markerede tekstfelt, er du i gang med at redigere teksten, ikke selve tekstfeltet.

Redigering af tekstfelter

Flytning af et tekstfelt

Det tekstfelt, der skal flyttes, skal være markeret (aktivt), og musemarkøren skal stå over redigeringsrammen. Musemarkøren ændres til et kryds med pilespidser.
Hold derefter venstre museknap nede, og flyt tekstfeltet til det sted, hvor din tekst skal vises, eller flyt det med piletasterne på tastaturet.

Skalering af et tekstfelt

Med gribepunkterne skalerer du tekstfeltet proportionalt, og med gribepunkterne i siderne indstiller du bredde og/eller højde. Selve teksten bliver ikke forstørret eller formindsket.
Det gør du med tekstegenskaberne og formatering af skriftstørrelsen.

Drejning af et tekstfelt

Med gribepunkterne, som ligger lidt inden for rammen, kan man dreje rammen omkring dens centrum ved at holde museknappen nede.
Alternativt kan tekstfeltet drejes i trin a 90° ved at vælge kommandoerne "Drej rammen mod uret" og "Drej rammen med uret" i værktøjslinjen eller kontekstmenuen (højreklik).

Sletning af et tekstfelt

Du sletter det aktive tekstfelt ved enten at markere tekstrammen og klikke på symbolet "Slet" i værktøjskassen "Redigering" i værktøjslinjen eller ved at trykke på "Del"-tasten på tastaturet.
Det skal du gøre to gange efter hinanden.
Første gang bliver hele den markerede tekst slettet, anden gang tekstfeltet.

Indtastning og redigering af tekster fungerer i det store hele på samme måde, som du er vant til fra dit tekstbehandlingsprogram.

Indtastning af tekst

Klik i tekstfeltet, indtil tekstmarkøren vises (blinkende lodret streg), og indtast den ønskede tekst med computertastaturet.
Du kan også kopiere tekster fra en anden kilde (Word-fil, internetside osv.) via udklipsholderen og indsætte dem i tekstfeltet.
Nogle tekstformateringer bliver taget med, og af og til også kildeteksten (HTML-kommandoer) fra en internetside. Disse skal efterfølgende tilpasses eller fjernes.
For at supplere teksten skal du sætte tekstmarkøren på det sted, hvor du vil indsætte yderligere tekst, og skrive videre.
For at overskrive eller slette dele af tekst skal du markere den pågældende passage i teksten med museknappen holdt nede og overskrive den eller trykke på "Del"-tasten på tastaturet for at slette den.
Hele indholdet af et tekstfelt kan du markere med tastekombinationen "Ctrl" + "a".

Tekst på bogryggen

Tekstfeltet på bogryggen af en CEWE FOTOBOG kan ikke flyttes eller skaleres, og den kan heller ikke drejes på mere end to måder.
Skriftstørrelsen på bogryggen er begrænset til de størrelser, der er plads til på bogryggen.

Formatering af tekst

Ikonet "Ny tekst"

Genererer et tekstfelt i et sidelayout, som du kan fylde med egne tekster og tilpasse.

Det nye tekstfelt kan nu frit flyttes omkring på siden med musen.
Til at begynde med har tekstfeltet standardteksten "- Din tekst -".

Valglisten "Skrifttype"

En liste i værktøjslinjen med de skrifttyper, der er installeret på computeren. Skrifttyperne er angivet med deres navn i den pågældende skrift.

Ikoner:
"Fed"
"Kursiv"
"Understreget"

Til det såkaldte skriftsnit (fed, kursiv) og til understregning af den markerede tekst

Ikonet "Vælg tekstfarve"

Til indstilling af tekstfarven for den markerede tekst.
Ud over de foruddefinerede farver er der også funktionen "Vælg farve ...".
Den åbner et nyt vindue med en palet med basisfarver, hvor du kan vælge en farve.
Under grundfarverne findes knappen "Vælg farve fra skærmen". Det svarer til "pipetten" i andre billedredigeringsprogrammer.
Med et trådkors vælger du en farve i et billedpunkt på din skærm, også fra et vist billede.
Til højre ses et farvespektrum, som du kan bruge til at blande eller finindstille en vilkårlig ny farve.
Klik blot på det ønskede sted i spektret.
Alternativt kan du også indstille de numeriske værdier under spektret.
Hvis du vil bruge samme farve flere gange, skal du gemme den som brugerdefineret farve.
Klik på et frit farvefelt eller et felt, der ikke bruges mere, under "Brugerdefinerede farver", og klik på knappen "Tilføj til brugerdefinerede farver". Farven overtages herefter i det markerede farvefelt.
Klik derefter på "OK" nederst til højre. Nu overtages farven.

Ikonet "Bestem baggrundsfarve for tekstfeltet"

Indfarver hele tekstfeltets baggrund i en valgt farve. Her kan man også bruge "Vælg farve...".

Valgboksen "Definer skriftstørrelse"

En liste i værktøjslinjen med de tilgængelige skriftstørrelser. Du kan også indtaste en vilkårlig skriftstørrelse i feltet numerisk.

En let læselig skrift afhænger altid af sidens størrelse, skrifttypen og farven samt kontrasten i forhold til baggrunden.
For at teksterne står letlæselige i din CEWE FOTOBOG, anbefaler vi skriftstørrelser fra 10 punkt til brødtekst.

Overskrifter bør normalt være ca. 20 til 25 % større end brødteksten, dvs. f.eks. brødtekststr. 10 og overskriftsstr. 12, brødtekststr. 12 og overskriftsstr. 15 eller brødtekststr. 16 og overskriftsstr. 20 er gode kombinationer.
Billedtekster kan sagtens være lidt mindre, men i digitaltryk må skriftstørrelsen under ingen omstændigheder være mindre end 6 og på fotopapir aldrig mindre end 8.

En udskrift af en testtekst med samme skrifttype og den ønskede skriftstørrelse som valgt i "Elgiganten fotoservice"-softwaren med "Microsoft Word", "OpenOffice Writer" eller et andet tekstbehandlingsprogram giver et godt indtryk af, hvor stor teksten bliver i det færdige fotoprodukt.

Dette afhænger naturligvis af, om du har indsat teksterne som beskrivelser eller som en del af designet.

Ikoner:
"Øger skriftstørrelsen på teksten eller i tekstboksen"
"Mindsker skriftstørrelsen på teksten eller i tekstboksen"

En hurtigere måde til at indstille en passende skriftstørrelse med et eller flere klik.
Her øges eller reduceres skriftstørrelsen med fastlagte trin.

I det udfoldede område:

Ikoner:
"Juster til venstre"
"Juster til højre"
"Centrér"
"Justér med lige marginer"

Det er de såkaldte afsnitsformater til justering af teksten i tekstfeltet. De virker på hele det markerede tekstfelt.

Hvis du vil justere enkelte afsnit i et tekstfelt, skal du bruge kommandogruppen "Flere tekstindstillinger..." i kontekstmenuen til det markerede tekstfelt.

Ikon: "Ændr flere tekstfelter"

Hovedsageligt beregnet til at ændre alle (eller flere) tekster/tekstfelter samtidigt.

Dialogboksen "Tekstindstillinger" åbnes.
Her indstiller du generelt alle de tilgængelige egenskaber for et tekstfelt, f.eks. skrifttype og farver, men også den indvendige afstand mellem tekst og tekstramme (margen) og de farvede bogstavkanter, som du ellers ikke har adgang til.

Klik på afkrydsningsfeltet foran de tekstegenskaber, som du vil ændre.

Farvede bogstavkanter
Virker meget originale kombineret med en transparent skriftfarve eller med "Ingen farve".
Bedst egnet er for øvrigt kraftige skrifttyper og/eller fed typografi.

Indstil skriftfarven til "Ingen farve". Eller indstil farven med "Vælg farve", og reducer værdien for alfakanalen.
Alfakanalen bestemmer, hvor dækkende farven er. "255" er heldækkende, "128" er halvtransparent og "0" er helt gennemsigtigt som "Ingen farve".
Aktivér derefter funktionen "Kulørte bogstavkanter" ved at sætte et flueben, og indstil farve og bredde på bogstavkanterne.
Man bør ikke overdrive bredden, da konturerne ellers vil løbe ind i hinanden!

Hvis du anvender disse indstillinger, vil det kun være bogstavernes udvendige konturer, der er synlige i teksten.

HUSK!

Disse indstillinger påvirker alle områder af et tekstfelt.
Hvis du vil ændre skriftstørrelse, og har formateret et afsnit som overskrift med en større skrift i et eller flere tekstfelter, så bliver denne formatering overskrevet.

Du kan nøjes med at anvende de ændrede tekstindstillinger på det markerede tekstfelt (eller de markerede tekstfelter) eller på alle tekster i fotoproduktet ved at klikke på den tilsvarende knap.

Formateringsændringer for tekst

Formateringsændringer virker enten på nye tekster, der skrives til højre for markøren, eller på markerede tekstudsnit.
Hvis du vil formatere tekster, du allerede har skrevet, skal du således markere dem først.

Tekstområder markerer du ved at føre musen hen over teksten med venstre museknap holdt nede eller ved først at stille markøren i starten af teksten, der skal formateres, og derefter klikke for enden af teksten med Skift-tasten holdt nede.
Du kan markere et enkelt, helt ord ved at dobbeltklikke på det.
Hele indholdet af et tekstfelt kan du markere med tastekombinationen "Ctrl" + "a".
Klik derefter på den ønskede formateringskommando.

Stavekontrollen

Du kan aktivere eller deaktivere den automatiske stavekontrol under indstillingerne.

Hvis stavekontrol er aktiveret, bliver ord, der muligvis er stavet forkert, understreget med rødt. Den røde understregning bliver ikke udskrevet.

Højreklik på det understregne ord for at åbne en kontekstmenu med en liste over forslag til stavemåder. Klik på et forslag for at indsætte det i teksten i stedet for ordet understreget med rødt.

Hvis ordet var skrevet rigtigt, men alligevel blev markeret som en stavefejl, mangler det muligvis i ordbogen, der bruges til stavekontrollen.
Du kan føje det til ordbogen via kontekstmenuen eller ignorere det, dvs. at det ikke fremover markeres som en stavefejl.